top of page
Begyndelsen 1986.

At jeg blev ejer af en IWS må jeg tilstå skete ved noget af en tilfældighed.

Jeg var på udkig efter en sort cocker og da jeg kendte Jessie og Kaj, Kennel Sieger, som havde en del med Spanielklubben at gøre, faldt det naturligt at få deres hjælp til at finde en go' en af slagsen.

Jessie og Kaj havde på det tidspunkt et kuld IWS-hvalpe efter CH. Coffee's Cafe Royal & CH. Bogtrotter's Emerald Lotus og det endte selvfølgelig med at jeg drog hjem med en stor, brun krøllet ting, i stedet for at få en lille sort Cocker. Min store krøllede ting hed " Sieger's Baron Of Basset" i daglig tale kaldet Chivas.

Chivas blev min indgang til en forunderlig verden, som jeg ikke havde kendt til inden, men som jeg har hængt ved lige siden og det bliver jeg sikkert ved med så længe det overhovedet kan lade sig gøre.

Pludselig blev min verden forandret fra at omhandle, mand, børn, familie og venner,foruden en blandingshund og heste, til også at omfatte, træning, hundeudstillinger og en racehund med masser af pels, som skulle børstes, bades, fønes og klippes, inden man var klar til at drage på udstilling.

Det har jeg ALDRIG fortrudt ..............og så endda..............jo de første gange jeg stod  alene med ham og skulle gøre ham klar tll udstilling, da fortrød jeg, for det var svært - meget svært og i dag når jeg kigger på game foto, kan jeg godt se det ikke altid faldt ud til Chivas' fordel.

Men hvad øvelse gør som bekendt mester og det er heldigvis blevet meget bedre med årene.

Nu har jeg efterhånden haft IWS'er igennem 34 år og det har jeg ikke tænkt mig at ændre på.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Chivas 

bottom of page